Bliv bedre i OFFPISTEN

Bliv bedre i OFFPISTEN

At stå på ski i OFFPISTEN er måske den bedste følelse i verden. Det er næsten ubeskriveligt hvordan det føles når man står ned af en bjergside, i helt uberørt nysne sammen med et par gode venner. Når man først har prøvet OFFPISTE en gang, så vil man bare have mere og søger længere og dybere ud i OFFPISTEN, hvor man er sikker på at der ingen andre turister er.

Bl.a. derfor har Makedonien været en kæmpe succes, vi har efterhånden sendt mange gæster afsted. Vi kører nemlig i et helt øde område og har nærmest hele bjerget for os selv. 🇲🇰 Samtidig er lavinefaren i Makedonien generelt lavere end Alperne og mange andre bjergkæder. Det skyldes dels bjergenes ovale form og dels underlaget. Underlaget består modsat Alperne hovedsageligt af græs, som bedre “holder” på sneen, så den har sværere ved at skride.

Vi har selvfølgelig styr på sikkerheden dernede og alle bliver introduceret til OFFPISTE sikkerhed samt får udleveret det nødvendige udstyr. Vi har altid en bjergguide med på turen, både for sikkerheden, men også for at finde den side af bjerget hvor der er mest uberørt OFFPISTE.

Udviklingstur med De Brede Planker

OFFPISTE skiløb er lidt anderledes end det traditionelle skiløb –  men alt det kan du lære meget mere om på vores udviklings uger i Makedonien.

Vi har nogle af Danmarks dygtigste skiinstruktører som vil give dig tips og tricks til, hvordan du bliver bedre til at stå i OFFPISTEN. Kombinationen af vores instruktion, OFFPISTE kursus og en hel uge i sneen giver dig en ret god start for dit fremtidige OFFPISTE skiløb.

Man behøver ikke at være en erfaren OFFPISTE skiløber for at deltage på udviklingsturen. Kravet er at man kan komme ned fra alle pister, og man som minimum har prøvet at stå i det opkørte sne, ved siden af pisten. 

Vores instruktører er højt uddannede igennem den danske skiskole, og de har utallige ski sæsoner i ryggen, hvilket har givet dem stor undervisningserfaring. De har masser af erfaring i OFFPISTE undervisning og de har de fornødne redskaber til at flytte dit OFFPISTE skiløb markant.

I 2020 arrangerer vi hele 4 udviklingsture, så alle har mulighed for at komme med:

1. udviklingsuge: 18. – 25. januar 2020. Klik her for mere info.
2. udviklingsuge: 25. feb. – 1. mar. 2020. Klik her for mere info.
3. udviklingsuge:  10. – 15. mar. 2020. Klik her for mere info
4. udviklingsuge:  14. – 21. mar. 2020. Klik her for mere info

Derudover har vi også fået en del forespørgsler på en GIRLS ONLY tur, så den skal i heller ikke snydes for… 

Vores udviklingsuger er virkelig hyggelige – vi er allesammen en flok ski “tosser” som elsker OFFPISTE og naturen og vi bliver hurtig rystet sammen som gruppe… Derfor er der også mange der rejser alene afsted🙏😎

 

Turen er også for snowboarder og dem der er vild med Telemark ski;)

Om forfatter

client-photo-1
DBP

Kommentarer

Skriv et svar

Kontakt
close slider

Kontakt

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.