Lær at surfe

Lær at surfe
Lær at surfe

Lær at surfe på den rigtige måde!

Læs med og lær af vores til tider bitre erfaringer – det kan måske spare dig en masse tid. Nedenfor har vi udvalgt det, vi mener, er det vigtigste for, at du kommer godt fra start og får en god oplevelse med surf.

 

Kom godt fra start

Når du skal i gang med at surfe, så er det vigtigt, at du kommer godt fra start. Det er vigtigt, at du kommer ud i passende forhold, får den rette vejledning og benytter det rigtige udstyr. Rigtig mange tror, særligt mænd, at man kan lære at surfe på en eftermiddag og den bedste måde er selvfølgelig bare at leje et board og så komme i gang. Vores erfaring er, at det er den værste måde du kan lære at surfe på. Der er helt sikkert visse, som kan lære det på den måde, men det er vejen for de færreste. Læs videre og blive klogere på, hvordan du med fordel kan angribe sporten.

 

Brug det rigtige udstyr

Det betyder alpha omega, at man starter ud med et surfboard, der passer til ens niveau. Nedenstående et citat fra måske tidens største sur
fer:

A lot of times I’ll see guys who are nowhere near the level of the board they’re riding. They might love surfing and love how it looks, but you really have to work your way up. It takes eating a little humble pie at first, and stepping back to equipment that might be a bit slow, but do it.

– Kelly Slater

Lær at surfe med råd fra Kelly Slater
Kelly Slater – 11 x vinder af World Surf League

Han beskriver netop, at alt for mange vælger et board, der ikke passer til det niveau de er på. Rigtig ofte vælger nybegyndere nemlig at leje et lille “shortboard”. Det er et board, der er lavet til forholdsvis dygtige surfere. Det er nok den største fejl, man kan lave som begynder. Et lille board gør det nemlig langt sværere at lære at surfe, end det behøves være. For langt de fleste vil det bedste være at starte på et såkaldt “longboard”. De er mere stabile, da de har mere volume og derfor ikke bevæger sig så meget, når du skal op på boardet. Det er betydeligt lettere at fange bølger på store boards, da bølgen lettere “fanger” dig pga. boardets volume.

Det rigtige board vil give dig meget mere tid på boardet. Mere tid på boardet er det, der vil gøre dig til en bedre surfer i sidste ende. Det er her du lærer, hvordan din kropsholdning skal være, hvordan du skal bevæge dig og hvordan du skal padle bølger op.

Så vær ærlig omkring dit niveau og lyt til dem, der har forstand på på valg af board, når du vælger dit næste board. Husk på, at hvis du vælger et for lille board, så vil du højst sandsynligt ikke fange en eneste bølge og bare spilde din tid i vandet.

Lær at surfe med det rigtige surfboard
Vælg det rigtige surfboard – det er ikke en skam at vælge et stort surfboard.

Lær at surfe i de rette forhold

Nærmest vigtigere end boardet er det at vælge de rette forhold. Det er altafgørende, at du ikke kommer ud i forhold, du ikke er klar til. Du kan få den bedste oplevelse den ene dag og fuldstændig ødelægge dit indtryk af sporten den næste, hvis du ender med at tage munden for fuld. Ting du skal være opmærksom på er størrelsen på bølgerne, bundforholdene, skjulte sten/klipper, strømforhold og om der er andre i vandet. Husk på at bølger tit kan synes meget mindre fra stranden end de reelt er. Vær derfor realistisk omkring, hvad du er klar til og hvilke forhold du er tryg i. For ikke at blive overrasket, når du ligger på boardet, så kan du spørge andre på stranden, om der er noget du skal være opmærksom på.

 

Lær surfe i de rigtige forhold.
Lær surfe i de rigtige forhold. De færreste er klar til kæmpe bølger den første dag.

Lær at surfe med kyndig vejledning ved hånden

For at komme bedst muligt fra start, så kan det absolut anbefales at tage et kursus. Den rette instruktør vil hurtigt kunne fortælle dig, hvad du skal gøre anderledes for at blive en bedre surfer. Mange surfskoler har både land- og vandundervisning, hvor de både ligger vægt på sikkerheden og selve surfteknikken. Med den rette undervisning vil du kunne rykke dig markant hurtigere, end du vil kunne uden. Du skal derfor også gøre op med dig, hvad dit formål med surf er. Ligesom så meget andet, så bliver surfing bare det sjovere, når man lærer det på den rigtige måde. Det kan derfor varmt anbefales at få undervisning i starten.

Lær at surfe med kyndig vejledning
Lær at surfe med den rette vejledning. Her ses en af vores instruktører på Bali, der forklarer hvordan bølgen skal fanges.

Hav tålmodighed

Som så mange andre sportsgrene, så bliver du ikke verdensmester på en dag. Med surfing vil der for de fleste komme gode og dårlige dage. Det er en svær sport, men læringsprocessen er sjov, hvis du går til sporten på den rigtige måde. De fleste elsker allerede surfing efter de første dage, men der vil komme dage, hvor ens niveau ikke rykker sig. Her er det vigtigt, at se længere frem og huske på, at surfing er mere end en sport. Det er en naturoplevelse og en sport på samme tid.

Det tager tid at blive en dygtigt surfer, men hele processen er sjov og en ualmindelig god måde at komme i form på.

Begynder vælter på surfboard
Bump på vejen er desværre uundgåelige, når du skal lære at surfe. Tag det i stiv arm og kom tilbage på boardet igen.

Lær at surfe med os?

Hvorfor ikke lære at surfe med os? Vi brænder for det og vil gøre vores ultimative for at give dig en god oplevelse. Vi brænder for sporten og har nøje udvalgt alle vores surfdestinationer.

Lær at surfe på Bali, hvis økonomien og passionen er til det? Det bliver ikke bedre, perfekte forhold til begynderen hele året.

Eller måske Marokko, hvis du vil have mest for pengene og samtidigt opleve en spændende og anderledes kultur.

 

Surf camp | Marokko

Tag med os på en fortryllende tur til Marokko på vores surf camp og kombinér
Hele året
Marokko

Surf camp|Senegal

Rejs med til en stadig uopdaget perle, hvor gode bølger, smuk natur og spændende kultur
Hele året
Senegal

Surf camp|Bali

Tag med os på den ultimative surfferie - Bali Surf Camp. Det er en Surf
Hele året
Bali

Om forfatter

client-photo-1
DBP

Kommentarer

Skriv et svar

Kontakt
close slider

Kontakt

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.