Juni-September
Rejseperiode
Frankrig
Lokation
Begynder
Niveau
7 nætter, Lørdag – Lørdag
Varighed

Familie Surf Camp | Montalivet | Frankrig

Tag med os til Montalivet i Frankrig og kombiner surf, varme og hygge med hele familien. Vores Familie Surf Camp ligger tæt på Bordeaux og San Sebastian i Baskerlandet i den sydvestlige del af Frankrig. Området er på mange måder perfekt som feriemål for den aktive familie. Geografisk ligger Surf Campen i starten af en nåleskov kun 700 meter fra stranden. Placeringen i nåleskoven giver god mulighed for skygge midt på dagen samt læ for vinden.

Stranden er en sandstrand, som er perfekt, især til børn og begyndere. På vores Familie Surf Camp i Frankrig gør vi alt, hvad vi kan, for at opholdet bliver helt unikt for hele familien. For os er surfing ikke kun en sport, det er en livsstil, som vi gerne vil have dig og din familie til at nyde og deltage i. Vi har derfor designet opholdet, så det er så familievenligt som muligt og så alle får så meget ud af opholdet som muligt, lige meget om man er barn eller voksen. For alle børn fra 2-7 år har vi en surfbørnhave, så forældrene kan surfe samtidig, slappe på stranden, dyrke yoga, tage en løbetur, eller nyde lidt fritid sammen uden børn. Vi anbefaler som udgangspunkt at man som minimum skal være fyldt 7 år for at kunne deltage i surfundervisningen.

Vi sætter stor pris på at bo tæt på naturen, og har indrettet os med moderne tipi telte. Hvert telt er indrettet med senge og opbevarings møbler til tøj osv. Se evt. billederne under afsnittet indkvartering. I løbet af ugen har vi arrangeret børnefilm aften, karaoke, vandglidebane, strand hygge samt en masse andre aktiviteter.

Se vores video fra campen her.

Har du større børn kan vi anbefale vores Surf Camp i Marokko.

Flyv til Bordeaux, Biarritz, Nantes, San Sebastian
Flyv fra Bordeaux, Biarritz, Nantes, San Sebastian
Inkluderet
Alle måltider, eksklusiv fredag aften 7 nætter i Tipi telt
4*5 timers børnepasning (for børn 2+) Leje af surfboards
Cykel Snacks
WiFi Brug af camp faciliteter
Ikke inkluderet  
Flybillet
Transfer t/r lufthavn


Vidste du?
 Book 2 uger og vi giver 20% rabat på den anden uge!


Rejsen til Familie Surf Camp | Montalivet | Frankrig

Transporten til og fra vores Familie Surf Camp er ikke inkluderet i prisen, men turen dertil er heldigvis forholdsvist let.

Fly

Vælger man at flyve derned, er der flere muligheder. De mest oplagte lufthavne at flyve til er: Bordeaux, Nantes, Biarritz eller San Sebastian. Prisen på en flybillet er omkring 1.000 dkk retur. Fra lufthavnen kan man enten leje en bil, booke transfer (kun fra Bordeaux), eller tage bussen det sidste stykke af vejen. Man kan også vælge at flyve til Lyon eller Paris og derfra tage hurtig toget til Bordeaux.

Flyselskaber og søgeportaler der flyver fra Danmark til Bordeaux, Nantes, Biarritz  eller San Sebastian.

Vi vil gerne hjælpe med at finde flybilletter – skriv til rejsmed@debredeplanker.dk

Kør selv

Vælger man at køre selv, venter en køretur på knapt 1.700 km ned til vores Familie Surf Camp, alt efter hvor i landet man kommer fra. Det er derfor helt klart muligt at vælge bilen frem for flyveren. Parkering er der rig mulighed for dernede.

Turene er baseret på en uge fra lørdag – lørdag.

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan en uge på vores Familie Surf Camp i Frankrig kunne se ud. Vi gør opmærksom på, at nedenstående eksempel kun er vejledende og at programmet ofte tilpasses efter vejrforhold!

1

Lørdag:Ankomstdag


I ankommer til Surf Campen, hvor vores hjælpsomme personale vil tage imod jer. Slap af på stranden eller tag en surftur ved stranden, som kun er 700 meter væk. Om aftenen er der fælles aftensmad og hygge.
2-6

Søndag-fredag


Dagen starter med sund lækker morgenmad, hvorefter man pakker og går ned til stranden. På stranden står den på surf, surfundervisning, afslapning og hvad man ellers kunne tænke sig. Frokosten bliver serveret på Surf Campen. Brug eftermiddagen på at opleve de mange muligheder i området som marked, besøge vingårde, tag i adventure park, stå på longboard eller tag endnu en surftur. I løbet af ugen er der arrangeret forskellige aktiviteter som vandslide bane, børne videoaften, karaoke, og en masse andre aktiviteter. Om aftenen hygger vi med mad og evt. et glas vin fra de mange fantastiske vingårde i området. Man sidder, så man kan høre og holde øje med børnene hele tiden, mens de leger med hinanden eller sover.
7

Lørdag: Afrejsedag


Vi starter med vores dejlige morgenmad. Hvis tiden tillader det, kan man tage en hurtig surftur. Derefter siger vi farvel og tak for en fantastisk tur.

Montalivet er en hyggelig strandby der ligger i det sydvestlige Frankrig. Området er kendt for sine flotte nåletræer, lange sandstrande og selvfølgelig deres lækre vine. Vores Surf Camp ligger kun 700 meter fra stranden, mellem nåletræerne, som giver både læ for vind og sol i de varme sommermåneder.

Byen har flere hyggelig restauranter, cafe’er, en forlystelsespark samt et lokalt madmarked som man kan besøge i weekenderne.

Montalivet ligger kun 80 km fra Bordeaux, 240 km fra Nantes, 250 km fra Biarritz, 330 km fra Toulouse og under 1.700 km fra Danmark

De minimalistiske moderne indrettede Tipi telte er fuldt udstyret og indeholder alt, hvad du har brug for. Et Tipi telt kan rumme op til 4 personer. Der er normalt 1 dobbeltseng og op til 2 enkeltsenge til børn. Derudover er der et par små møbler og garderobe til tøj opbevaring.

Campingpladsen er udstyret med badeværelser, brusere, køkken, volleyballbane mm.

  • Familie surfcamp med DBP

Anmeldelser af denne rejse

Der er endnu ingen anmeldelser.

Anmeld os!

Rating